David Hartley, 1705-1757, britisk spekulativ psykolog og empiristisk filosof, virkede som læge. Skønt hans hovedværk, Observations on Man; His Frame, His Duty, and His Expectations (1749, Betragtninger over mennesket, dets indretning, pligter og forventninger), er skrevet under inspiration fra John Lockes empirisme, synes Hartley hverken at have kendt Berkeley eller Hume. I bogens første del fremstiller Hartley sin spekulative psykologi, hvor han forklarer det menneskelige bevidsthedsliv som et resultat af idéassociationer; han fik derved betydning for senere associationspsykologer som James Mill. I bogens anden del forsøger han at begrunde antagelsen af Guds eksistens og skitsere en moral, ligesom han diskuterer holdbarheden af menneskets forventninger om et liv efter dette.
Det sker
Hybridkrig
EU's udenrigsministre forventes at vedtage nye sanktioner mod Rusland, efter Tyskland har beskyldt landet for det mislykkede droneattentat mod Leipzig lufthavn i august. Attentatet anses for at være en eskalering af den russiske hybridkrig mod Europa.
FMC Rønland (Cheminova)
FMC Rønland – tidligere Cheminova – lukker ved udgangen af 2026, og 400 stillinger forventes at blive nedlagt. FMC Rønland har gennem en generation været Lemvigegnens største private arbejdsplads.
Grøntsager
Danske grøntsagsproducenter får – i en ny tillægsaftale – indtil udgangen af 2027 til at leve op til den nye, omdebatterede gødskningslov. Loven skal nedbringe landbrugets kvælstofudledning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.