Edward Albee var en amerikansk dramatiker. Albee vakte opsigt med Zoo Story (1959), en psykologisk fabel om to mænd, der repræsenterer spændingen mellem tilpasning og oprør i Eisenhowerperioden. Fik internationalt gennembrud efter Broadwayopsætningen af Who's Afraid of Virginia Woolf? (1962; filmatiseret 1966 af Mike Nichols), som med ondskabsfuld satire hudflettede allerede skrøbelige myter om den amerikanske families værdier og selvopfattelse. Albee angreb selvbedrag og følelsesmæssig tomhed i den amerikanske efterkrigstids lykkebilleder med en verbal grusomhed, som var uhørt hos de dominerende samtidige, Arthur Miller og Tennessee Williams. Albees tekster viser en speciel lydhørhed over for pauser og sammenbrud i personernes tale, der fremmaner billeder af tilbagetrækning og isolation som grundlæggende menneskelige vilkår. Albee er blevet forstået som absurdist (Zoo Story) og som en moderne efterfølger af Ibsen- og (især) Strindbergtraditionen (Who's Afraid of Virginia Woolf? har klar reference til Dödsdansen). Den overvejende del af Albees produktion er opført i Danmark.
Det sker
Erling Haaland
Norge tabte til England i kvartfinalen i VM i fodbold den 11. juli. Erling Haaland, der regnes for den bedste spiller i Norge nogensinde, har dog under slutrunden opnået en popularitet, der rækker langt ud over hjemlandets grænser.
Skovbrand
En skovbrand i det sydlige Spanien har kostet mindst 12 mennesker livet. Store dele af landet er ramt af tørke og hedebølge.
Egeprocessionsspinder
Efter udbruddet på Fyn er reder med egeprocessionsspinderlarver nu fundet både i Jylland og på Sjælland. Kontakt med larvens hår kan give alvorlige allergiske reaktioner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.