En kontratenor er en mandsstemme med et naturligt, højtliggende tenorleje f-f'', der udelukkende bruger hovedklang. Strubehovedet står højt, men ufikseret, og klangen er lettere og blidere end i den almindelige tenorstemme.
En kontratenor synger i samme toneleje som den kvindelige alt og bruges i stigende grad i stedet for eller parallelt med alten til solopartier i oratorier og messer. Efterhånden som barokoperaer er blevet en del af repertoiret på alverdens scener, er kontratenorer også blevet meget efterspurgt til roller, der oprindeligt blev sunget af kastratsangere, senere af kvinder (såkaldte bukseroller).
Berømte internationale kontratenorer er Alfred Deller, Andreas Scholl, Jochen Kowalski (født 1954) og Jakub Orlinski (født 1990). Herhjemme var Jørn Jørkov (1938-2014) en tidlig pioner. Blandt nutidige danske kontratenorer kan nævnes Morten Grove Frandsen (født 1987) og Steffen Jespersen (født 1990).
Kontratenorstemmen blev udviklet i middelalderen, hvor kvindelige sangere ikke måtte synge i kirken, og sammen med diskant- og tenorstemmerne dannede den en flerstemmig sats.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.