Traditionelt inddeler man sætningen i to dele ud fra en informationssynsvinkel: Den ene del er det emne sætningen handler om, eller dens udgangspunkt, og den anden del er det der siges om emnet. Sætningens emne kaldes tema, topik, gammel eller kendt information, og det der siges om emnet, kaldes rema, fokus, kommentar eller ny information. Som det fremgår, bruges der mange fagtermer inden for teorier om informationsstruktur, og det er ikke altid klart hvordan de adskiller sig fra hinanden. Ofte udvikler der sig en tradition for at bruge bestemte termer om de informationsstrukturelle dele af sætningen i et bestemt sprog, og de kan så være forskellige fra de termer der bruges om de samme eller næsten samme elementer i et andet sprog.
Sætningens tema defineres i reglen som det der står først i sætningen. Det betyder at sætningerne De har aldrig sagt det tidligere og Det har de aldrig sagt tidligere har forskelligt tema, nemlig de og det. I mange tilfælde er det der står først, kendt information i den forstand at denne information kendes fra sætningens kontekst. Den nye information er det der siges om den kendte information, altså resten af sætningen. Det er denne del af sætningen der bidrager med noget nyt som afsenderen forventer ændrer modtagerens viden.
En hovedtendens i mange sprog er at subjektet 1. står først i sætningen, 2. er sætningens tema (det sætningen handler om) og 3. udtrykker kendt information. Men der er mange "brud" på denne tendens, både på tværs af sprog og inden for det enkelte sprog.
I børnerimet
- Der var engang en mand.
- Han boede i en spand.
- Og spanden var af ler.
- Og konen vaskede bleer.
introduceres først et emne. Derefter udfoldes emnet i næste sætning, som har opbygningen kendt efterfulgt af ny information eller altså topik før kommentar, tema før rema. Det der er ny information i anden sætning, bliver gammel information i næste sætning osv.
Den første sætning bruges til at introducere helt ny information; den har et informationsmæssigt tomt led, der, som efterfølges af den nye information, engang en mand. Denne sætning bryder således med princippet om tema efterfulgt af rema ved ikke at have noget tema, og det signaleres i dansk ved brugen af der.
Det kunne se ud som om den fjerde sætning, Og konen vaskede bleer, introducerer et helt nyt emne som tema i starten af sætningen; vi har endnu ikke hørt om nogen kvinde. Men konen er i definit form, og det signalerer i dansk at det der henvises til, er kendt. Det kan lade sig gøre fordi modtagerne kan forventes at vide at mænd ofte har koner. Konen henviser altså til den omtalte mands hustru, og derfor kan leddet placeres først i sætningen som tema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.