Informationsstruktur er den måde information er fordelt på i en sætning.
Ordet information kommer af latin informatio ’fremstilling, forklaring’, af informare ’danne, forme’. Anden del, struktur, kommer af latin structura ’sammenføjning, bygning’.
Traditionelt inddeler man sætningen i to dele ud fra en informationssynsvinkel: Den ene del er det emne sætningen handler om, eller dens udgangspunkt, og den anden del er det der siges om emnet. Sætningens emne kaldes tema, topik, gammel eller kendt information, og det der siges om emnet, kaldes rema, fokus, kommentar eller ny information. Som det fremgår, bruges der mange fagtermer inden for teorier om informationsstruktur, og det er ikke altid klart hvordan de adskiller sig fra hinanden. Ofte udvikler der sig en tradition for at bruge bestemte termer om de informationsstrukturelle dele af sætningen i et bestemt sprog, og de kan så være forskellige fra de termer der bruges om de samme eller næsten samme elementer i et andet sprog.
Sætningens tema defineres i reglen som det der står først i sætningen. Det betyder at sætningerne De har aldrig sagt det tidligere og Det har de aldrig sagt tidligere har forskelligt tema, nemlig de og det. I mange tilfælde er det der står først, kendt information i den forstand at denne information kendes fra sætningens kontekst. Den nye information er det der siges om den kendte information, altså resten af sætningen. Det er denne del af sætningen der bidrager med noget nyt som afsenderen forventer ændrer modtagerens viden.
En hovedtendens i mange sprog er at subjektet 1. står først i sætningen, 2. er sætningens tema (det sætningen handler om) og 3. udtrykker kendt information. Men der er mange "brud" på denne tendens, både på tværs af sprog og inden for det enkelte sprog.
I børnerimet
introduceres først et emne. Derefter udfoldes emnet i næste sætning, som har opbygningen kendt efterfulgt af ny information eller altså topik før kommentar, tema før rema. Det der er ny information i anden sætning, bliver gammel information i næste sætning osv.
Den første sætning bruges til at introducere helt ny information; den har et informationsmæssigt tomt led, der, som efterfølges af den nye information, engang en mand. Denne sætning bryder således med princippet om tema efterfulgt af rema ved ikke at have noget tema, og det signaleres i dansk ved brugen af der.
Det kunne se ud som om den fjerde sætning, Og konen vaskede bleer, introducerer et helt nyt emne som tema i starten af sætningen; vi har endnu ikke hørt om nogen kvinde. Men konen er i definit form, og det signalerer i dansk at det der henvises til, er kendt. Det kan lade sig gøre fordi modtagerne kan forventes at vide at mænd ofte har koner. Konen henviser altså til den omtalte mands hustru, og derfor kan leddet placeres først i sætningen som tema.
Informationsstruktur handler altså om hvordan sætningers information passer ind i den kontekst sætningerne indgår i. Tilpasningen til konteksten kan i dansk ske både ved at ændre på leddenes rækkefølge og ved at bruge alternative grammatiske strukturer som aktiv og passiv.
Sætningerne herunder har den samme grammatiske struktur, og der indgår de samme ord i dem, men leddene har forskellig rækkefølge, og dermed har sætningerne forskellig informationsstruktur:
I den første sætning står subjektet først, i det der kaldes fundamentfeltet i dansk grammatik. Det er altså sætningens tema. I den anden sætning står objektet i fundamentfeltet og er sætningens tema.
De næste to sætninger har også forskellig informationsstruktur fordi de har forskellig grammatisk struktur; den første er aktiv, og den anden passiv:
I den aktive sætning er temaet det led der henviser til handlingens agent, den hollandske købmand; i den passive sætning er temaet det led der henviser til patienten, huset.
I dansk foretrækkes det at der kommer kendt information på sætningens førsteplads. Sætninger kan dog bryde med standardopbygningen ved at starte med ny information. Fx kan man opsummere en omtale af en person med sætningen Nogen charmetrold var han altså ikke, hvor den nye information, nogen charmetrold, kommer først, men dog som en opsummering af det forudgående.
Den nye information kan også komme først i sætninger der fungerer som udbrud når afsenderen pludselig kommer i tanke om noget: 1864 var det!
Det er heller ikke umuligt at sige Nogen har nakket mit slogan med nogen som erstatning for en ukendt agent. Men man kan komme uden om at have ukendt agent på førstepladsen ved at bruge en konstruktion med der: Der er nogen der har nakket mit slogan. Så signalerer der at der mangler et egentligt tema ligesom i Der var engang en mand i børnerimet.
Danske sætningers førsteplads, fundamentfeltet, bruges ofte til at sætte rammen for sætningens meddelelse selv når rammen rummer ny information. Selv når man ikke tidligere har omtalt sin ferie, kan man starte en opdatering på en profil på et socialt medie med at skrive: "Efter en dejlig ferie på Samsø er jeg nu tilbage i Odense." Når det ikke er sætningens subjekt der står i fundamentfeltet, siges det led der står der, at være topikaliseret. Ved at topikalisere leddet gøres det til kendt information eller ramme for den nye information: at skribenten er tilbage i Odense.
Endnu en grund til at bryde med den informationsmæssige grundstruktur er at man kan ønske at fokusere information som ikke er ukendt eller ny i sammenhængen, men dog ny i forhold til den information sætningen meddeler. Pronomenet jeg henviser til meddelelsens afsender, som normalt er kendt. Men man kan sige Det er mig der har nakket dit slogan, hvor det eneste nye i konteksten er at afsenderen er den person der har foretaget den pågældende handling. Den særlige konstruktion med det signalerer at selv om leddet efter det er henviser til en kendt størrelse, er dets information ny i sætningens sammenhæng.
En anden måde at fokusere allerede kendt information er ved hjælp af en såkaldt fokusmarkør som kun. I en samtale om hvem af vennerne der kom til en fest, kan man sige Der kom kun Cecilie selv når Cecilie er blevet nævnt flere gange. Her signalerer der igen at sætningen har en usædvanlig informationsstruktur fordi den kendte information står sidst og er ny i sætningens sammenhæng.
På trods af hovedtendensen med at sætte sætningens subjekt først i sætningen som kendt information og tema i dansk er der altså mange muligheder både for at indlede sætninger med ny information og at fokusere egentlig kendt information ved at sætte den sidst i sætningen eller ved at bruge særlige grammatiske konstruktioner.
I japansk skelner man mellem sætningens subjekt og dens topik eller tema ved hjælp af markøren ga efter subjektet og markøren wa efter topik. Et topik i japansk skal være kendt information. Hvis subjektet og topik falder sammen, bruges kun wa:
| Kono | basu | wa | Shibuya | ni | ikimasu | ka |
|---|---|---|---|---|---|---|
| denne | bus | topikmarkør | Shibuya | til | kører | spørgsmålsmarkør |
(’Kører denne bus til Shibuya?’)
Her er kono basu wa ’denne bus (topikmarkør)’ både topik og subjekt, men markeres kun som topik.
I den næste sætning er dono basu ga ’hvilken bus (subjektmarkør)’ kun subjekt fordi et led man spørger til, ikke er kendt og dermed ikke kan være topik.
I dansk tegnsprog kan man topikalisere et led ved at sætte det først og markere det med en særlig mimik. Det markerer så rammen eller konteksten for det der følger efter. Sætningen på illustrationen betyder ’Giraffer, det er utroligt hvor lang deres hals er’ eller, mere mundret på dansk, 'Giraffer har en utrolig lang hals'.
De fire illustrationer er stillbilleder fra en video af en sætning der kan ses i Ordbog over Dansk Tegnsprog under opslagsordet GIRAF.
I sætningen er tegnet GIRAF topikaliseret, det står først og markeres med bl.a. hævede øjenbryn og let sammenknebne øjne. Tegnsprogstaleren sænker øjenbrynene umiddelbart efter afslutningen af GIRAF og siger så FANTASTISK-MEGET HALS LANG-HALS. Topik i denne sætning, altså det sætningen handler om, er HALS, og den nye information er LANG-HALS.
Funktionen af GIRAF er at angive rammen eller konteksten for sætningens budskab, og så kommer selve budskabet med et topik og en kommentar, som modificeres af FANTASTISK-MEGET.
Informationsstruktur er altså forskellig på forskellige sprog, men tilsyneladende er det vigtigt i alle sprog om informationen i en sætning antages at være kendt på forhånd eller er ny, og om noget særligt skal fokuseres. Afsenderen bruger informationsstrukturen til at signalere til modtageren hvordan sætningens information skal forstås. Samtalepartnernes brug af informationsstruktur hjælper til løbende at harmonere deres vidensstatus i en bestemt kontekst.
Informationstruktur handler altså om hvordan grammatiske strukturer, grammatiske markører (wa i japansk og topikaliseringsmimik i dansk tegnsprog) og mulighederne for at flytte rundt på leddene i en sætning kan bidrage til at få sætninger til at passe ind i den kontekst de forekommer i. Derfor går emnet på tværs af en skelnen mellem grammatik, semantik og pragmatik.
FMC Rønland – tidligere Cheminova – lukker ved udgangen af 2026, og 400 stillinger forventes at blive nedlagt. FMC Rønland har gennem en generation været Lemvigegnens største private arbejdsplads.
Danske grøntsagsproducenter får – i en ny tillægsaftale – indtil udgangen af 2027 til at leve op til den nye, omdebatterede gødskningslov. Loven skal nedbringe landbrugets kvælstofudledning.
Haakon 8. har 1. september aflagt ed som Norges nye konge. Haakon er fjerde generation af den norske gren af det glücksborgske kongehus.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.