stråling

Ikke-ioniserende stråling er stråling i den lavenergetiske del af det elektromagnetiske spektrum, dvs. den mest langbølgede del af spektret, hvor strålingen ikke har energi nok til at kunne ionisere, dvs. løsrive elektroner fra atomer eller bryde bindinger i molekyler.

Det drejer sig her om radiobølger, der kan have bølgelængder på flere kilometer, mikrobølger, infrarødt lys og synligt lys, der har bølgelængder på mellem 400 og 700 nanometer. Det synlige lys er således et ganske smalt bånd af stråling, og er den eneste type stråling vi normalt kan opfatte med vore øjne desuden kan infrarødt lys opfattes af huden som varme.

Naturligt forekommende ikke-ioniserende stråling har generelt ingen påvist negativ effekt på mennesker, bortset fra at meget kraftigt synligt lys kan skade øjnene, hvis man fx ser direkte op på solen.

Menneskeskabt ikke-ioniserende stråling kan også være skadelig ved tilstrækkelig høje intensiteter. Det kan fx være den stråling, der forekommer i en mikrobølgeovn, eller lys fra et svejseapparat eller en skærebrænder.

Ioniserende stråling kan både være elektromagnetisk stråling med kortere bølgelængde end synligt lys, samt stråler af atomare partikler. Ioniserende stråling kan komme fra mange forskellige kilder, kaldet strålingskilder.

Disse typer stråling har energi nok til at kunne ionisere atomer, samt til at kunne bryde molekylbindinger. Den skadelige effekt opstår speciel, når strålingen har tilstrækkelig energi til at bryde bindinger i de DNA-molekyler, der er i alle levende celler.

Ioniserende elektromagnetisk stråling omfatter ultraviolet lys, der energimæssigt ligger lige over synligt lys, samt røntgen- og gammastråling der har endnu højere energi, og dermed endnu kortere bølgelængde.

Partikelstråling kan fx være stråler af energirige neutroner, alfa- eller betapartikler, men også mange andre typer atomare partikler.

Ioniserende strålings virkning på levende væsener studeres i strålingsbiologi. Enheden for strålings biologiske virkning måles i sievert (Sv), der er et mål for afsat energi per kilo ganget med en faktor, der angiver, hvor skadelig virkningen er på fx menneskeligt væv.

Ioniserende stråling kan udnyttes til strålebehandling og strålingssterilisering. Materialer, der udsættes for ioniserende stråling, kan ændre egenskaber (se strålingsbeskadigelse og strålingsteknologi).

• ioniserende stråling
• strålingskilder
• strålingsdetektor
• strålingsmåling
• stråledosis
• strålingsbiologi
• radioaktivitet