museum

Den internationale museumssammenslutning, ICOM, definerer begrebet museum som en permanent, almennyttig (nonprofit) institution, som tjener samfundet og indsamler, konserverer, forsker i og udstiller materiel og immateriel arv.

Fælles for alle museumsgenstande er, at de af samfundet tillægges en sådan betydning, at de må sikres imod tilintetgørelse. I sin definition skriver ICOM i 2022:

"Museer er åbne for offentligheden, tilgængelige og inkluderende, og museer fremmer mangfoldighed og bæredygtighed. De opererer og kommunikerer etisk, professionelt, med inddragelse af offentligheden og tilbyder varierede oplevelser til gavn for uddannelse, nydelse, refleksion og vidensdeling."

Museerne kan opdeles i tre hovedtyper:

• Kunstmuseer samler og udstiller billedkunst fra forskellige perioder og kulturer. Det kan være maleri, skulptur, fotografi, videokunst o.a. Statens Museum for kunst er Danmarks nationalgalleri og hovedmuseum inden for billedkunst.
• Naturhistoriske museer samler og udstiller genstande såsom skeletter, planter og fossiler inden for forskningsområder som zoologi, botanik, palæontologi og geologi. Naturhistoriske museer er ofte nært knyttet til universitetsmiljøer, hvor der forskes og undervises i de videnskabelige samlinger. Statens Naturhistoriske Museum er en del af Københavns Universitet og er hovedmuseum for det naturhistoriske område.
• Kulturhistoriske museer samler og udstiller genstande og vidnesbyrd såsom vikingeskibe, designobjekter, kirkekunst og arkæologiske fund for at belyse kulturens udvikling fra dens oprindelse til vor tid. Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Der er 97 statsanerkendte og 6 statslige museer i Danmark, som modtager støtte fra staten i henhold til museumsloven (2023).

Det er den danske museumslov af 2001 (sidst revideret i 2012), der fastlægger retningslinjerne for de statslige tilskud, som museerne modtager. Ifølge museumsloven skal museernes arbejde baseres på fem søjler, som er indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling, for at sikre Danmarks natur- og kulturarv. I 2023 påbegyndtes det politiske arbejde med en reform af museumsloven.

Museets daglige drift er bygget op omkring museumslovens fem søjler:

Indsamling vil sige, at museet er forpligtet til at indsamle i forhold til museets indsamlingspolitik. Museerne indsamler genstande, præparater og værker af betydning for Danmarks kultur- og naturarv.

Registrering vil sige, at museet er forpligtet til at registrere samlingerne i en digital database. Registreringen omfatter, ud over en beskrivelse af genstanden, også de oplysninger, der knytter sig til genstanden – dens proveniens.

Bevaring vil sige, at museet er forpligtet til at passe korrekt på de indsamlede genstande eller værker, ligegyldigt om de er udstillet eller på magasin. Kulturhistoriske genstande vil tit bære præg af slid og ælde. Kunstværker er ofte udført i materialer med ringe holdbarhed. En restaurering eller konservering er derfor nødvendig for, at genstandene og værkerne kan bevares.

Formidling vil sige, at museet er forpligtet til at formidle de indsamlede genstande til de besøgende. Museerne omsætter deres viden og samlinger i udstillinger, publikationer, kataloger, foredrag, undervisningstilbud og anden publikumsrettet aktivitet. Undervisningstilbud til børn og unge udvikles ofte i samarbejde med Skoletjenesten.

Forskning vil sige, at museet er forpligtet til at forske i samlingerne. I dag forskes der også ofte i formidling, herunder formidling til børn og unge. Museernes forskning skal tilføre ny viden om genstandene og værkerne i museernes samlinger og om deres betydning set med nutidens øjne.

Det moderne museums samfundsmæssige rolle har udviklet sig op igennem tiden. Museet har spillet en central rolle i forhold til dannelsen af nationalstaten, velfærdsstaten, det globaliserede samfund og et verdenssamfund domineret af store kriser.

Museerne er i dag drevet af nye demokratiske værdier som brugerinvolvering, også kaldet outreach, diversitet og medborgerskab og ønsker at være socialt bæredygtige institutioner, der bidrager til at skabe større samfundsmæssig værdi, også kaldet social impact, fx ved at skabe mere inkluderende og ligeværdige sociale fællesskaber, større mental sundhed m.v.

Flere museer arbejder i disse år direkte med social og miljømæssig bæredygtighed som formuleret i FN's 17 Verdensmål.

I 2022 åbnede Museernes Grønne akademi under Organisationen Danske Museer, ODM, som har til formål at gøre museerne i stand til at gå aktivt ind i den grønne omstilling ved at kortlægge, kickstarte og kvalificere en grøn omstilling af branchen. Den grønne omstilling af museerne implicerer, at hele organisationen gennemgår en grundlæggende transformation, og det gælder både inden for bevaring, udstillinger, bygninger og generel drift og ledelse. Det kommer også til at gælde inden for formidling, som kan komme til at spille en stor rolle i den bæredygtige omstilling af samfundet ved at formidle viden om klimakrisen og skabe øget bevidsthed om, hvordan mennesket kan få større mod og handlekraft i forhold til at forestille sig og handle på nye, mere socialt ansvarlige og bæredygtige måder at leve på.

Mens museerne tidligere var organiserede i tre forskellige museumsforeninger, alt efter om samlingerne var af kunsthistorisk, naturhistorisk eller kulturhistorisk karakter, så sluttede de sig i 2005 sammen i en fælles organisation, Organisationen Danske Museer (ODM).

I et globaliseret samfund er det i dag et krav, at det moderne museum har en etisk informeret museumspraksis, fx i forhold til ulovligt indført kulturarv fra andre lande og kulturer.

• Læs mere om tilbageleveringsproblemet og museum i internationalt perspektiv.

Det er ligeledes centralt i dag for mange museer at opdatere deres egne repræsentative samlinger og give plads og stemme til de nye dekoloniale, transkulturelle, kønnede og etniske perspektiver, der mangler at blive skrevet ind i historien.

I dag er der øget politisk opmærksomhed på at styrke museets og andre kulturinstitutioners samfundsmæssige betydning og værdi, særligt i forhold til den klima- og trivselskrise, der kendetegner vores tid (2024). I regeringsgrundlaget fra 2022 kan man også læse, at regeringen ønsker at afdække og diskutere, hvordan "kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen."

• museum – Danmark
• museumspædagog
• museumsformidling
• museologi
• kulturarv
• verdensarv
• immateriel kulturarv
• museumsaktivisme

• Udredningen om fremtidens museumslandskab, 2011.
• "Grib Engagementet" et modelforsøg fra 2023 om, hvordan kulturaktiviteter i kommuner kan styrke børn og unges adgang og aktive deltagelse i kulturen
• Regeringsgrundlaget 2022
• Inspirationskataloget "Reach out!", 2008
• Museernes Grønne Akademi

• Tony Bennett: The Birth of the Museum, Routledge, 1995.