Angrebet på pigeskolen i Minab
| Angrebet på pigeskolen i Minab | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Del af Irankrigen | |||||
|
|||||
| Tab | |||||
| 198 mennesker døde | |||||
Angrebet på pigeskolen i Minab var et luftangreb på pigeskolen Shajareh Tayyebeh i den iranske by Minab (en) 28. februar 2026 på den første dag i Irankrigen.[1]
Forløb
[redigér | rediger kildetekst]Angrebet kostede mindst 198 mennesker livet, hvoraf de 168 var elever. der for de flestes vedkommende var i alderen 7-12 år, 26 var lærere og fire var forældre.[1][2] Ved siden af skolen har Revolutionsgarden en base, som USA angreb.[1] USA startede med at hævde, at det var iranerne selv, der havde bombet skolen, men ifølge nogen, der har analyseret en video af hændelsen, lignede det et tomahawk-misil, som USA er den eneste deltager i krigen, der bruger.[1] Begge parter beskylder hinanden for angrebet.[3] USA's forsvarsminister Pete Hegseth udtalte, at "(...) de eneste, der går efter civile mål, er Iran".[3]
Amerikanske undersøgelser har vist, at militæret muligvis har brugt forældede koordinater fra før pigeskolen blev etableret, hvor den var en del af det militære anlæg.[4] Oplysningerne, som koordinaterne stammer fra, har mere end ti år på bagen. Man kan se på satellitbilleder fra hhv. 2013, 2016 og 2025, at området er gået fra at tilhøre militærbasen og til at tilhøre skolen.[5] På billedet fra 2025 kan man se børn, der leger i en skolegård.[5]
Reaktioner
[redigér | rediger kildetekst]46 demokratiske medlemmer af den amerikanske senat (alle andre demokrater end John Fetterman[2]) krævede efterfølgende i et brev til forsvarsminister Peter Hegseth en undersøgelse af angrebet.[2] Ifølge brevets afsendere har hverken USA eller Israel taget ansvar for angrebet.[2]
FN's Menneskerettighedskommissariat, hvis talsperson Ravina Shamdasani kaldte hændelsen "forfærdelig", opfordrede efterfølgende til en undersøgelse af hændelsen, mens højkommissæren for menneskerettigheder Volker Türk (en) ifølge Shamdasani opfordrede til en "hurtig, upartisk og grundig undersøgelse af omstændighederne omkring angrebet" og desuden udtaler, at "dette er absolut forfærdeligt".[6] UNESCO har opfordret til at "holde uddannelsesinstitutioner ude af konflikten".[6] Irans FN-ambassadør kaldte angrebet "uberettiget" og "kriminelt".[6]
Ifølge USA's udenrigsminister Marco Rubio vil det amerikanske militær aldrig ramme en skole med vilje.[7]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 "Iran vil lave bombet pigeskole med 168 dræbte elever om til museum". Avisen Danmark. 16. marts 2026. Hentet 7. maj 2026.
- 1 2 3 4 Alex Hermann (11. marts 2026). "Demokrater kræver hurtig undersøgelse af angreb på iransk pigeskole". JydskeVestkysten. Hentet 7. maj 2026.
- 1 2 Ebling, Sebastian Juel (10. marts 2026). "Nye oplysninger om angreb på pigeskole slår sprækker i Trumps forklaring". nyheder.tv2.dk. Hentet 7. maj 2026.
- ↑ "Medie: Gamle data sendte amerikansk missil mod iransk pigeskole". Berlingske. 11. marts 2026. Hentet 7. maj 2026.
- 1 2 "Skole ramt af missil på grund af 10 år gamle billeder. Nu siger Trump-støtter fra". Politiken - Den levende avis. 12. marts 2026. Hentet 7. maj 2026.
- 1 2 3 Mads Lerche (3. marts 2026). "FN kræver undersøgelse af dødeligt angreb på skole i Iran". Folkebladet Lemvig. Hentet 7. maj 2026.
- ↑ "Rubio: USA ville aldrig bevidst angribe en skole". Berlingske. 3. marts 2026. Hentet 7. maj 2026.