Brøndby IF

Brøndby var den første danske fodboldklub, der havde held med at indføre betalt fodbold i Danmark, hvilket gjorde klubben i stand til at skabe vedvarende europæisk succes for dansk klubfodbold i 1980’erne og 1990’erne samt at vinde 10 mesterskaber over en 20-årig periode fra 1985. I alt er det blevet til 11 mesterskaber samt 7 pokaltitler for Brøndby.

Tottenham Hotspur FC var den første fodboldklub i verden, der blev børsnoteret, i 1983. Brøndby var den anden, da klubben blev introduceret på Københavns Fondsbørs i 1987 efter at have indført betalt fodbold i 1978. Det er bredt anerkendt, at det gjorde klubben i stand til at udvikle nogle af landets bedste fodboldspillere, hvilket det danske landshold også nød godt af, blandt andet i forbindelse med sejren ved Europamesterskabet i 1992.

Brøndbys ambitiøse forretningsmodel skabte grundlaget for at etablere sig som landets uden sammenligning største fodboldklub, både sportsligt og i forhold til interessen fra tilhængere og medier, ligesom dens fanmiljø er et af landets mest begejstrede og inkarnerede. Det har gennem årene ført til en række konfrontationer med politiet og ikke mindst tilhængere fra F.C. København. Først og fremmest er Brøndby IF dog en kulturinstitution med stor betydning for den københavnske vestegn.

Brøndby IF blev stiftet i 1964 ved en sammenslutning af Brøndbyvester IF (stiftet i 1918) og Brøndbyøster IF (stiftet i 1928). Dengang var det ikke kun en fodboldklub, men en idrætsforening, der tilbød en række forskellige idrætsgrene med fodbold som den mest toneangivende for både drenge og piger, mænd og kvinder. Dette grundlag kan stadig ses ved, at Brøndby IF er et af de største breddefodboldhold i Storkøbenhavn og på kvindesiden har været landets mest vindende fodboldklub siden år 2000 med 12 mesterskaber og 11 pokaltitler. Brøndby var også på kvindesiden den første til at indføre fuldtidsprofessionel fodbold. Det skete midt i 2020’erne.

Sammenhængen mellem Brøndby som kommune og Brøndby som fodboldklub viste sig blandt andet ved, at Brøndbys borgmester gennem 39 år, Kjeld Rasmussen, også var klubbens første formand. Han blev i 1973 afløst af Per Bjerregaard (f. 1946), der oprindelig var læge og fra Randers. Bjerregaard etablerede sig som den mest toneangivende person i klubbens historie og var formand eller direktør i klubben helt indtil 2012.

Bjerregaard var manden bag Brøndby IF’s professionalisering og andre økonomiske satsninger. De fleste af dem gik godt. Det lykkedes at tiltrække den tidligere landsholdsspiller Finn Laudrup som spillende træner samme år, som Bjerregaard blev formand. Laudrup valgte dog at koncentrere sig om at være spiller. Derfra indledte Brøndby IF en række oprykninger, og i 1981 rykkede klubben op i landets bedste række. Fra den sæson var det den senere klublegende Tom Køhlert, som var træner.

Allerede året efter fik klubben sin første af mange landsholdsspillere, da Michael Laudrup blev udtaget af daværende landstræner Sepp Piontek. Michael Laudrup vandt ikke et mesterskab med Brøndby som spiller, men hans bror, Brian, var med på det hold, der i midten af 1980’erne vandt titel efter titel. Det første mesterskab blev vundet i 1985, og året efter blev Brøndby IF den første klub i Danmark, der indførte fuldtidsprofessionel fodbold. Klubben vandt fem mesterskaber mellem 1985 og 1991.

Den nationale succes blev i samme periode også international. Brøndby IF præsterede fra sidste halvdel af 1980’erne og 20 år frem nogle af de mest mindeværdige europæiske resultater i dansk klubfodbold, blandt andet med sejre over hold som Eintracht Frankfurt og Liverpool FC og en semifinale i UEFA Cuppen i 1991.

I semifinalen var modstanderen den italienske storklub AS Roma, og Morten Olsen var Brøndbytræner. Den første kamp i Brøndby endte 0-0. Da angriberen Bent Christensen (f. 1967) fremtvang udligningen på et selvmål efter et af Peter Schmeichels ikoniske, lange indkast til 1-1 i Rom, lignede det en finaleplads til Brøndby. Med få minutter tilbage af kampen scorede tyskeren Rudi Völler (f. 1960) dog til 2-1, og Brøndby var ude. Hverken før eller siden er et dansk klubhold nået så langt i en europæisk turnering. Bolden fra kampen i Rom er udstillet i Vilfort Loungen på Brøndby Stadion.

Holdet fra kampen mod AS Roma udgjorde også stammen på det danske landshold, som vandt EM i 1992. Fem af spillerne i Danmarks trup ved mesterskabet spillede i Brøndby. Det gjaldt blandt andre Danmarks målscorere i EM-finalen mod Tyskland, John Faxe Jensen og Kim Vilfort (f. 1962), mens flere andre på holdet havde en fortid i Brøndby, heriblandt Peter Schmeichel og Brian Laudrup. I alt 11 spillere i Danmarks EM-trup spillede eller havde spillet i Brøndby IF.

Efter EM-triumfen skiftede alle spillerne med undtagelse af Vilfort til udenlandske klubber. Det svækkede Brøndby, som samtidig var truet på eksistensen på grund af sagen om InterBank.

Den succesfulde professionalisering og børsnotering havde givet Per Bjerregaard og resten af klubben mod på at udbrede Brøndby til at være mere end en fodboldklub. Klubben blev storaktionær i InterBank, der ville udfordre de eksisterende banker, men man blev for grådig.

Brøndby havde lånt penge til at købe aktier i InterBank med sikkerhed i den værdi, der var i klubben, blandt andet egne aktier. Da InterBank gik konkurs, stod Brøndby med en gæld på 400 mio. kr. Havde kreditorerne krævet deres penge med det samme, var Brøndby gået konkurs.

Det skete ikke, men sagen førte til, at udviklingen i Brøndby IF stagnerede indtil slutningen af 1990’erne, da et nyt, meget succesfuldt hold med Ebbe Skovdahl (1945-2020) som træner vandt mesterskabet tre år i træk fra 1996 og i den periode slog Liverpool og tyske Karlsruher SC ud af europæiske turneringer med en 1-0-sejr på Anfield i England og en 5-0-sejr i Tyskland.

De europæiske resultater gjort Brøndbys popularitet national, og det stod allerede fra sidste halvdel af 1980'erne klart, at Brøndby Stadion ikke var stort eller godt nok, og det gjorde ondt, at man måtte brugte Idrætsparken og senere leje sig ind til de største kampe hos rivalen fra F.C. København i Parken. Det skete blandt andet til Champions League-kampene i 1998, da Brøndby mødte Manchester United, FC Barcelona og Bayern München og vandt 2-1 mod sidstnævnte. Det er den eneste gang, Brøndby IF har deltaget i Champions Leagues gruppespil.

I 00’erne intensiveredes konkurrencen med FC København, og de to klubber duellerede årligt om mesterskabet. Det tippede en overgang Brøndbys vej, da man i 2004/2005-sæsonen fik Michael Laudrup som træner for et hold med meget talentfulde spillere, heriblandt Daniel Agger, Thomas Kahlenberg og svenskeren Johan Elmander (f. 1981), som alle tre fik flotte landsholdskarrierer. Førstnævnte blev i januar 2006 solgt til Liverpool for en overgangssum på 60 mio. kr. Et rekordbeløb i Superligaen.

Derefter meldte udfordringerne sig. Forskellige trænere fik ikke forløst potentialet i en klub, der ikke længere nød godt af sin forretningsmodel. Jesper "Kasi" Nielsen blev hovedsponsor. Det skaffede ham indflydelse til uden held at realisere sine enorme ambitioner for klubben i en meget turbulent tid for Brøndby IF.

De økonomiske problemer voksede sig så store, at en konkurs ikke kunne undgås i vinteren 2013, medmindre der kom penge ind udefra. Dertil lå Brøndby i Superligaens vinterpause på 12.- og sidstepladsen i ligaen.

Aktiestrukturen i Brøndby forhindrede dog, at der kunne hentes kapital. Aktierne var opdelt i A- og B-aktier, og kritikken gik på, at magten i klubben i form af A-aktier var samlet hos en lille gruppe mænd med Per Bjerregaard i spidsen. På den måde tvang situationen Bjerregaard til at slippe kontrollen med Brøndby IF. Aktieklasserne blev opløst, og mere end 100 mio. kr. blev rejst af blandt andet erhvervsmanden Aldo Petersen (f. 1961). Det var også her, at Jan Bech Andersen (f. 1968) kom ind i klubben. Han blev i et årti derefter blev den mest indflydelsesrige person i Brøndby IF.

Brøndby afværgede konkursen og undgik nedrykning fra Superligaen på sidste spilledag ved ikke at tabe kampen i Horsens. I sommerpausen ansatte man Thomas Frank som ny cheftræner. Den dengang relativt uprøvede Frank etablerede Brøndby sportsligt, indtil en kulørt sag tvang ham til at sige op i foråret 2016. Den handlede om, at Jan Bech Andersen under pseudonymet Oscar blev afsløret i hårdhændet kritik af Frank på et online-fanforum. Thomas Frank har siden fået en flot trænerkarriere ved blandt andet at bestride det nok største job nogensinde for en dansk træner som manager for Tottenham Hotspur.

I 2016 var den tidligere fodboldspiller og -træner Troels Bech (f. 1966) sportsdirektør i Brøndby. Franks afgang fik ham til at omtænke strategien for hele elitefodbolden i Brøndby. Bech strømlinede spillestilen og spillertyperne til én bestemt type fodbold, som mindede om det, Brøndby var blevet kendt for i 1980’erne og 1990’erne: hårdt arbejde, pres og tempo. Til at stå i spidsen for opgaven hyrede Troels Bech tyskeren Alexander Zorniger (f. 1967), som var en kontant træner, der, set i en dansk kontekst, krævede meget af sine spillere, ikke mindst i forhold til den fysiske del af spillet og træningen.

Det virkede, og Brøndby kom for første gang i 14 år meget tæt på et mesterskab i sæsonen 2018/2019, men det glippede på grund af en scoring til 2-2 i sidste sekund af kampen på udebane mod Horsens i næstsidste runde. To år senere, i 2021, lykkedes det dog for Brøndby at vinde mesterskabet for første gang siden 2005 med Niels Frederiksen (f. 1970) som træner.

På dette tidspunkt havde Jan Bech Andersen investeret flere hundrede millioner kroner i Brøndby IF. Forretningsmodellen var ikke solid nok til at følge med FC Midtjylland og F.C. København, og derfor var han og Brøndby IF på udkig efter eksterne investorer.

Valget faldt på den amerikanske investorgruppe Global Football Holdings (GFH), som i oktober 2022 overtog 50,1 % af aktierne i Brøndby IF fra hovedaktionær Jan Bech Andersen, der nu ejer 11 % af dem.

GFH indgik i et netværk af investorer med ejerinteresser i flere europæiske fodboldklubber i blandt andet Portugal, Belgien og Spanien. Overtagelsen udløste omfattende protester blandt Brøndbys tilhængere. Til kampene på stadion blev det italesat, ved at fansene iklædte sig orange farver i stedet for Brøndby IF’s gule og blå. DR-dokumentaren Dansk fodbold til salg satte fokus på tendensen.

Protesterne varede ikke ved, og i 2024 var Brøndby igen tæt på at vinde mesterskabet, men det glippede med et 2-3-nederlag til AGF i sidste runde. Siden da har Brøndby gennemgået en urolig periode med svigtende resultater, dårlig økonomi og skiftende trænere. I sommeren 2026 blev waliseren Steve Cooper (f. 1979) fyret og erstattet af Thomas Nørgaard (f. 1982).

• Danmarksmester (11): 1985, 1987, 1988, 1990, 1991, 1996, 1997, 1998, 2002, 2005, 2021
• Pokalvinder (7): 1989, 1994, 1998, 2003, 2005, 2008, 2018

• fodbold
• Superligaen
• danmarksmestre i fodbold for mænd
• danmarksmestre i fodbold for kvinder
• vindere af pokalturneringen i fodbold for mænd
• vindere af pokalturneringen i fodbold for kvinder

• Brøndby IF's hjemmeside
• Superligaens officielle hjemmeside