Hegemoni var oprindelig et begreb, der blev brugt i forbindelse med de oldgræske bystaters militære alliancer. I disse alliancer fastsatte man, hvilken af bystaterne der skulle være hegemon, dvs. anfører for forbundets væbnede styrker.
Sædvanligvis var det forbundets stærkeste bystat, der var hegemon; fx var Sparta hegemon i det edsforbund, som de græske bystater dannede i 481 f.v.t for at afværge perserkongen Xerxes 1.s angreb. Athen var hegemon i Det Deliske Søforbund (478-404 f.v.t.). Og Filip 2. af Makedonien havde hegemoniet i Det Korinthiske Forbund, som blev dannet i 337 f.v.t. med henblik på et felttog mod Perserriget.
Fra at betegne overkommandoen over hær og flåde kom hegemoni snart til at betegne den ledende bystats førerstilling i alle forhold. Det skete ikke sjældent, at hegemonen i strid med forbundets oprindelige formål fik det omdannet til en form for imperium, ofte kaldet arche (herredømme). Typiske eksempler er Det Deliske Søforbund og Det Peloponnesiske Forbund, hvis medlemmer blev gjort til lydstater under henholdsvis Athen og Sparta.
Allerede i 400-tallet f.v.t. blev det almindeligt at bruge termen hegemon om den stærkeste bystat i Hellas uden hensyn til, om den rent folkeretligt var leder af et forbund.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.