valg i Sverige 2026

Riksdagens stærke blokopdeling betyder, at mange kommentarer om valget til Riksdagen i 2026 ser den som en grundlæggende skillelinje i svensk politik, der også vil gøre sig gældende efter valget.

På den borgerlige side er to spørgsmål dominerende: Kan det forventes, at man ser samme udvikling som fx ved det norske stortingsvalg i eftersommeren 2025, hvor det yderligtgående højreparti (Fremskrittspartiet) blev større end det traditionelle Høyre, altså i Sverige om Sverigedemokraterna bliver markant større end Moderaterna? Tidligere fik det Jimmie Åkesson til at tale om, at han så ville være statsministerkandidat, men i løbet af 2026 har Ulf Kristersson inviteret Sverigedemokraterna med i en eventuel kommende regering (og med betydningsfulde ministerposter), så nu er Åkessons statsministerdrømme udskudt til en senere lejlighed. Liberalerna har også accepteret et sådant scenario, hvilket så til gengæld yderligere har udfordret deres traditionelle støtter, så det er blevet betydelig mere usikkert, om partiet vil kunne klare spærregrænsen på de 4 %. Partiet har nu ganske længe ligget stabilt på eller lidt under 2 % i de forskellige opinionsmålinger.

På venstre side er hovedspørgsmålet, om den forventede valgsejr til Socialdemokraterna vil kunne omsættes til en regeringsdannelse, der dels kan accepteres af Vänsterpartiet, dels vil være afhængig af parlamentarisk støtte fra Vänsterpartiet. Socialdemokratiets leder, Magdalena Andersson, er bevidst henholdende, når hun bliver spurgt om sin holdning til dette spørgsmål.

Måske er hun i virkeligheden lidt inspireret af den danske regeringsdannelse i 2022 og overvejer derfor muligvis en regering med deltagelse af parti(er) fra den borgerlige side, hvis mandattallene skulle gøre det til en mulighed. På den måde kunne Vänsterpartiets stillingtagen blive uden parlamentarisk betydning. Den danske regeringsdannelse i 2026 har i så fald sikkert givet anledning til nye overvejelser.

I begyndelsen af februar 2026 præsenterede Socialdemokraterna deres tre hovedprioritetsområder i valgkampen. Ikke overraskende er det økonomi, velfærd og sikkerhed (i bred forstand). Mere specifikt nævnes børne- og studietilskud, billigere medicin og arbejde frem mod forbud mod at trække overskud ud af privatskoledrift, som er et yderst omdiskuteret punkt i svensk politik. Den stramme udlændingepolitik skal også ligge fast.

Opinionsmålingerne fra siden august 2025 samstemmende peget på et klart overtal til den socialdemokratisk ledede blok. I DN/Ipsos' meningsmåling sidst i september voksede forskellen til 191:158, "hvis der skulle være valg i dag". Liberalerna stod til at ryge ud, og både Kristdemokraterna og Miljöpartiet lå præcist på de 4%, som er spærregrænsen. De eneste tre partier med fremgang i forhold til valget i 2022 var Vänsterpartiet, Socialdemokraterna og Sverigedemokraterna.

I slutningen af november 2025 var statsminister Ulf Kristersson på besøg på Sverigedemokraternes landsmøde i Örebro. I sin tale sagde han bl.a., at han så Sverigedemokraterna og Moderaterna som centrale dele af en ny borgerlig regering efter valget til næste år, hvilket kun kunne opfattes som en klar invitation til et betydelig intensiveret samarbejde frem mod og efter valget.

På vej til Örebro havde statsministeren også været på besøg på Liberalernas landsmøde i Karlstad, hvor han også talte positivt om fremtidigt samarbejde. Liberalerna ville imidlertid dengang ikke have Sverigedemokraterna med i en fremtidig regering, hvor de skulle deltage, så der var noget, der ikke hang sammen. Måske løser problemet sig på anden vis, idet meningsmålingerne i november 2025 viste, at Liberalerna stod til kun at få 2 % (endda afrundet opad), så måske ville Liberalerna slet ikke være at finde i Riksdagen efter næste valg.

1. februar 2026 kom den næste DN/Ipsos meningsmåling. Her var billedet stort set som før jul, idet stillingen var 193:156 i venstresidens favør. Liberalerna var tilsyneladende groet fast på et niveau på 2 %, og Kristdemokraterna lå også stabilt på 4 %, som jo er spærregrænsen i Sverige.

Normalt nyder de små borgerlige partier godt af såkaldte støtte-stemmer fra Moderaterna, men Moderaterna har denne gang selv brug for alle stemmer, hvis ikke Sverigedemokraterna skal løbe med det hele. Liberalerna er derfor ekstra klemt, ikke mindst fordi mange vælgere ser et misforhold mellem partiets varetagelse af sine traditionelle politiske kerneinteresser (skole og undervisning, retspolitik osv.) og deltagelse i Tidö-regeringen, hvor Sverigedemokraternes stærke stilling bliver tydeligere og tydeligere.

Hertil kommer, at Kristdemokraterna også har set skriften på væggen – at Tidö-regeringen måske ikke lever længere end til valgdagen i september – og derfor har Ebba Busch, partilederen, tilsyneladende åbnet en dør på klem til en eller anden form med Socialdemokraterna, selv om det ville være en stor kamel at skulle sluge for begge partiers vælgere. I sin tale på Almedalsveckan i slutningen af juni var Ebba Busch igen inde på, at partiets kerneværdier på områder som velfærd og menneskerettigheder absolut skulle tilgodeses som forudsætning for deltagelse efter valget i en eventuel Tidö-regering. Det lød også som et signal til Magdalena Andersson.

I løbet af marts og begyndelsen af april har lederne for henholdsvis Liberalerna (Mohamson) og Moderaterna (statsminister Kristersson) begge optrådt ved pressemøder sammen med Jimmie Åkesson og med klar røst sagt, at de mener, at Sverigedemokraterna absolut skal have ministerposter efter valget til september, hvis Tidöpartierne vinder valget og skal danne regering. Herved har Ulf Kristersson samtidigt fået garanti for, at Jimmie Åkesson ikke vil kræve statsministerposten, hvis Sverigedemokraterna bliver større end Moderaterna – et scenarie, der bestemt ikke kan udelukkes.

Valgkampen er fortsat nærmest at sammenligne med en form for skyggeboksning, med enkelte nålestik frem og tilbage, og enkelte partilederdebatter på tv, men ikke noget, der for alvor rykker på forholdet mellem de to blokke. Den seneste meningsmåling giver oppositionspartierne et samlet forspring på mere end 10%, men til gengæld er det fortsat lidt uklart, om de i givet fald i fællesskab kan finde ud af at sikre, at Magdalena Andersson bliver statsminister.

Som nævnt holder Sverige tre valg på samme dag, så der skal også vælges kommunalbestyrelser og regionsråd den 13. september. Nogle iagttagere har peget på, det tilsyneladende fastlåste billede på nationalt niveau ikke nødvendigvis afspejles i et lige så fastlåst billede i kommuner og regioner. I nogle kommuner og regioner er der allerede nu forskellige former for samarbejde over "blokgrænsen", og man kan sagtens forestille sig, at flere vælgere end tidligere ville stemme på forskellige partier ved de tre valg d. 13. september (såkaldt split-voting). Det kan heller ikke udelukkes, at den normalt høje valgdeltagelse i Sverige (på grund af den fælles valgdag ved alle tre slags valg) ændrer sig i nedadgående retning.

I modsætning til i Danmark er det nemt for svenskere med fast bopæl i udlandet at deltage i valget, idet der ikke er hverken grundlovsmæssige eller andre hindringer herfor. Valmyndigheten gør desuden en aktiv indsats for at sikre, at de berørte vælgere kan udnytte denne mulighed. I Danmark har godt 14.000 herboende svenske statsborgere således fået orientering om valget og hvad man skal gøre, hvis man ville stemme.

Artiklen opdateres løbende frem mod valget.

Valmyndighetens hjemmeside: https://val.se

• Sverige
• svensk politik efter 2000
• valg i Sverige 2022
• Tidö-aftalen
• statsministre i Sverige