✕
Spring til indhold

Jeffrey Epstein

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jeffrey Epstein
Image
Forbryderfoto af Epstein, 2006
Personlig information
Fulde navnJeffrey Edward Epstein
Andre navneMarius Robert Fortelni
Født20. januar 1953
New York City, USA
Død10. august 2019 (66 år)
Metropolitan Correctional Center, New York City
DødsårsagSelvmord
GravstedStar of David Cemetery
Palm Beach Gardens, Florida
NationalitetUSA Amerikansk
ForældrePauline "Paula" Stolofsky (1918-2004)
Seymour George Epstein (1916-1991)
KæresteGhislaine Maxwell[1] (begyndelsen af 1990'erne)
FamilieMark Epstein (bror, født 1954)
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedCooper Union (droppede ud)
New York University (droppede ud)
BeskæftigelseFinansmand, mægler, underviser
ArbejdsgiverDalton School
Bear Stearns
Intercontinental Assets Group
Towers Financial Corporation
J. Epstein & Company
Nettoformue578 millioner dollar (3,9 milliarder kr.) (2019)
Kriminalitet
ForbrydelseRufferi af blandt andet en mindreårig (dømt 30. juni 2008)
Arresteret27. juli 2006 (løsladt dagen efter mod kaution)
Straf18 måneders fængsel
Løsladt22. juli 2009
Signatur
Image

Jeffrey Edward Epstein (20. januar 1953 – 10. august 2019) var en amerikansk børnesexforbryder, serievoldtægtsforbryder, menneskehandler og finansmand. Han begyndte sin professionelle karriere som lærer, hvor han blev ansat uden en uddannelse af Donald Barr på Dalton School. Efter sin afskedigelse fra skolen i 1976 gik han ind i bank- og finanssektoren, hvor han arbejdede hos investeringsbanken Bear Stearns i forskellige roller, inden han startede sin egen virksomhed. Epstein opbyggede en elitær omgangskreds og rekrutterede mindst 1.000 mindreårige piger, teenagere og unge kvinder, der blev udsat for gentagne voldtægter og seksuel vold begået af ham og hans medgerningsmænd.[2]

Han tjente en stor del af sin formue ved at levere skatte- og arve rådgivning til milliardærer. Ifølge Forbes blev Epstein første gang omtalt i medierne som milliardær i 2001.[3] Han rådede over egne privatfly i flertal, over seks luksusejendomme i bl.a. Paris, Florida og New York samt øerne Little Saint James og Great Saint James, som er en del af De Amerikanske Jomfruøer, men var ejet af Epstein selv, som købte dem i henholdsvis 1998 og 2016.[4] Hans testamente i 2019 viste, at han efterlod sig 578 millioner dollars, svarende til næsten 3,9 milliarder kroner. Ifølge testamentet havde Epstein godt 56,5 millioner dollars i kontanter, aktier for over 300 millioner dollars og obligationer for godt 14 millioner dollars samt aktiver for over 18 millioner dollars i form af fly, biler og både.[5]

I 2005 begyndte politiet i Palm Beach i Florida, at efterforske Epstein, efter at en forælder havde anmeldt, at han havde udsat hendes 14-årige datter for seksuelle overgreb. Føderale myndigheder identificerede 36 piger, heraf nogle helt ned til 14-årsalderen, som Epstein angiveligt havde udsat for seksuelle overgreb. I 2008 erklærede Epstein sig skyldig og blev dømt ved en domstol i Florida for at have rekrutteret et barn til prostitution samt for at have anmodet om prostitution. Som led i en tilståelsesaftale indgået af Alexander Acosta fra det amerikanske justitsministerium blev han udelukkende dømt for disse to lovovertrædelser og fik en omstridt, mild straf på 18 måneders fængsel.[6] Han blev registreret som sexforbryder, men fik arbejdstilladelse under sin afsoning, der gav ham udgang i op til 12 timer dagligt, seks dage om ugen.[7] Epstein afsonede knap 13 måneder af sin 18 måneders dom, før han den 22. juli 2009 blev løsladt og fik herefter et års prøvetid med husarrest frem til august 2010.[8][9][10]

Epstein blev anholdt igen den 6. juli 2019 og sigtet for blandt andet menneskehandel med mindreårige piger. Han blev den 10. august 2019 fundet død i sin celle i Metropolitan Correctional Center på Manhattan. Han risikerede op til 45 års fængsel, hvilket i praksis ville have været en livstidsdom for ham.[11] En retsmedicinsk undersøgelse fastslog, at han havde begået selvmord ved hængning. Offentligheden har udvist stor skepsis over for den faktiske dødsårsag, hvilket har givet anledning til en række konspirationsteorier. I juli 2025 offentliggjorde det amerikanske justitsministerium overvågningsvideo fra fængslet for at underbygge konklusionen om, at Epstein døde ved selvmord i sin fængselscelle. Da Justitsministeriet offentliggjorde optagelserne, viste det sig, at omkring 2 minutter og 53 sekunder manglede, og at videoen var blevet redigeret, selvom FBI hævdede, at det var råmateriale.[12][13]

Epsteins død betød, at han ikke længere kunne retsforfølges for de seksuelle overgreb, han var sigtet for. Epstein havde i årtier en tæt tilknytning til Ghislaine Maxwell, som rekrutterede unge piger til ham. Maxwell blev i 2021 dømt for medvirken til seksuel udnyttelse af mindreårige for Jeffrey Epstein og idømt 20 års fængsel.[14][15]

Epstein havde en stor omgangskreds bestående af prominente personer, herunder erhvervsfolk, kongelige, politikere og akademikere, og hans venskaber med offentlige personer som Donald Trump, Andrew Mountbatten-Windsor, Bill Clinton, Peter Mandelson og den norske dronning, Mette-Marit samt andre har vakt stor opsigt og kontrovers. Epstein-filerne viste, at han havde forbindelser til en lang række prominente personer.

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Epstein voksede op i Brooklyn, New York med en jødisk mor, som var skoleassistent, og en jødisk far, som var anlægsgartner. Efter at have studeret matematik ved New York University (NYU), men uden at have fuldført en bachelorgrad, begyndte Epstein at undervise på Dalton School i New York. Her blev han senere anklaget af tidligere studenter for at have opført sig upassende overfor de kvindelige elever.[16]

En af forældrene til en elev på skolen var administrerende direktør for det store investeringsfirma Bear Stearns, og Epstein begyndte at arbejde for dette firma, da han sluttede som underviser efter bare to år på Dalton School.[16]

Bekendte

[redigér | rediger kildetekst]

Epstein var en mangeårig ven af Andrew Mountbatten-Windsor, Dronning Mette-Marit af Norge og Tom Barrack,[17][18] og han deltog i fester med eller bevægede sig i kredse med mange prominente personer, herunder Harvey Weinstein,[19][20] David Copperfield,[20] Bill Clinton,[21][22][23] George Stephanopoulos, Mark Zuckerberg, Reid Hoffman, Elon Musk,[24][25] Donald Trump,[26][27] Jack Horner,[28] Noam Chomsky, Katie Couric, Woody Allen,[29] Jeff Bezos, Sergej Brin,[30] Larry Page,[31][32] Lewis Ranieri, Ronald Perelman, Thomas Pritzker, Naomi Campbell og Stephen Hawking.[33] To trykte telefonbøger tilhørende Epstein, almindeligvis omtalt som "black books" (sorte bøger) omfattede Rupert Murdoch, Michael Bloomberg, Andrew Cuomo, John Kerry,[34] Richard Branson, Alec Baldwin, David Koch,[35] og Michael Jackson.[36] Disse bøger omfattede den israelske premierminister Ehud Barak,[37][38][39] den britiske premierminister Tony Blair og den saudiske kronprins Mohammed bin Salman.[40][41]

Epstein som finansmand

[redigér | rediger kildetekst]

I begyndelsen af 1980'erne forlod Epstein Bear Stearns. På dette tidspunkt havde han oppnået en høj stilling i firmaet. Epstein etablerede nu det første af en række private firmaer, som på forskellig vis hjalp til med at administrere private formuer for velhavende amerikanere. I 1990'erne flyttede han sit firma til Sankt Thomas på Jomfruøerne, hvor han også ejede en ø i nærheden – Little Saint James.[16]

Over en årrække opbyggede Epstein en formue på flere hundrede millioner dollar. Hans succes bragte ham i kontakt med mange andre rige og indflydelsesrige personer over hele verden. Det gjaldt blandt andet de amerikanske præsidenter Donald Trump og Bill Clinton samt den britiske prins Andrew.[16]

Anklager om sexforbrydelser

[redigér | rediger kildetekst]

I 2008 erklærede Epstein sig skyldig i rufferi for blandt andet en person under 18 år. Han fik en dom på 13 måneders fængsel, hvor han kunne afsone 12 timer om dagen udenfor fængslet.[16]

I 2018 blev der igen rettet et skarpt lys mod Epsteins kriminelle aktiviteter. Avisen Miami Herald mente at kunne identificere omkring 80 ofre for seksualforbrydelser udført af Epstein og hans netværk. Det kom blandt andet frem, at Epstein havde et privatfly, som venner og forretningsforbindelser kunne flyve med, hvis de skulle til og fra Jomfruøerne. De lokale på øerne kaldte flyet for "The Lolita Express" på grund af de unge piger, som også fløj med på turene.[16]

Fængsling og selvmord

[redigér | rediger kildetekst]

Historierne i Miami Herald førte til nye undersøgelser af Epstein, og i 2019 blev han arresteret på New Jersey Teterboro-flyvepladsen, anklaget for menneskehandel. Epstein blev fængslet, og denne gang havde han ikke mulighed for at slippe ud mod kaution.[16]

Epstein blev fundet død i sin celle i det føderale arresthus Metropolitan Correctional Center i New York den 10. august 2019.[42][43] Efter en retsmedicinsk undersøgelse blev det erklæret, at Epstein havde begået selvmord.[16]

Allerede tidligere var Epstein blevet opdaget i sin celle med skader, som tydede på, at han havde forsøgt at hænge sig. Fængselet valgte dog, at man ikke ville holde ekstra øje med ham, hvilket ellers var almindeligt med indsatte, som man vurderede som suicidale. Derfor var der ingen til at stoppe Epstein, da han senere tog sit eget liv i fængselscellen på Manhattan. På tidspunktet for hans dødsfald stod han i fare for at få en dom på op til 45 års fængsel.

Konspirationsteorier

[redigér | rediger kildetekst]

Epstein og Trump

[redigér | rediger kildetekst]

Præsident Donald Trump modarbejdede i første omgang forsøgene på at frigive dokumenter med forbindelse til Epsteinsagen, blandt andet ud fra et argument om, at der var tale om en politisk heksejagt, der var iscenesat af demokratiske politikere, og om at listen var en forfalskning, som kan skade personer, der står på den. Men hans eget politiske bagland og MAGA-bevægelsen fortsatte med at kræve, at listen blev offentliggjort.[16] I november 2025 foretog Trump en kovending og opfordrede til at frigive en lang række dokumenter i forbindelse med Epsteinsagen,[44] efter at han var kommet i modvind blandt nogle af sine egne støtter i spørgsmålet.[45]

Fødselsdagskort

[redigér | rediger kildetekst]

Endnu en udvikling i sagen skete, da Tilsynsudvalget i Repræsentanternes hus offentliggjorde en fødselsdagsbog, hvor flere prominente personer sendte hilsener med varierende grader af seksuelle antydninger til Epstein i forbindelse med hans 50-årsdag i 2003. En af disse personer skal angiveligt have været Donald Trump, som omkring teksten havde tegnet omridset af en kvindekrop på en måde, som gjorde, at Trumps karakteristiske underskrift kunne tolkes som at være hendes kønsbehåring. Det Hvide Hus og Trump selv har benægtet, at fødselsdagskortet skulle være ægte.[16]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ "Ghislaine Maxwell: profile". The Daily Telegraph. 7. marts 2011. Arkiveret fra originalen 11. januar 2015. Hentet 11. januar 2014.
  2. ↑ Martin Burcharth (20. december 2025). "Et svimlende tal – Epstein mishandlede 1.200 mindreårige piger seksuelt, siger FBI". Dagbladet Information.
  3. ↑ Susanne Johansson (28. juni 2020). "Historien om Jeffrey Epstein - Kapitel 1: Den mystiske milliardær". B.T.
  4. ↑ Lucas Stevns Wiingaard (26. marts 2022). "Skandaliseret rigmands private luksus-øer sat til salg for trecifret millionbeløb". Finans.
  5. ↑ "Epstein skrev testamente to dage før sit selvmord". Avisen.dk. 20. august 2019.
  6. ↑ Sebastian Juel Ebling (14. september 2025). "Et af de største mysterier i Epstein-sagen kan snart blive løst". TV 2.
  7. ↑ Brown, Julie K. (28. november 2018). "Even from jail, sex abuser manipulated the system. His victims were kept in the dark". Miami Herald. Arkiveret fra originalen 1. december 2018. Hentet 1. december 2018.
  8. ↑ "Jeffrey Epstein, sex offenders qualified for work release under PBSO's 2007 policy". 6. august 2019. Arkiveret fra originalen 6. august 2019. Hentet 9. april 2021.
  9. ↑ "Jeffrey Epstein: Jail records show sex offender got special treatment". 19. juli 2019. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2021. Hentet 9. april 2021.
  10. ↑ "Why was Jeffrey Epstein allowed to purchase small women's panties from the Palm Beach jail?". Miami Herald. 17. august 2019. Arkiveret fra originalen 4. august 2021. Hentet 9. april 2021.
  11. ↑ "Milliardæren Jeffrey Epstein begår selvmord i fængslet". Politiken. 10. august 2019.
  12. ↑ Joachim Talbro Paulsen (14. juli 2025). "Råbåndene skulle aflive myter. Men medies undersøgelse af videofilen skaber nye spekulationer om Epstein". Berlingske.
  13. ↑ Sebastian Juel Ebling (5. september 2025). ""Det manglende minut" i Epstein-video er fundet – men der er noget, der ikke stemmer". TV 2.
  14. ↑ Hymes, Clare (3. januar 2022). "Jury finds Ghislaine Maxwell guilty on charges tied to Jeffrey Epstein's sex trafficking ring". CBS News. Hentet 7. januar 2022.
  15. ↑ Bekiempis, Victoria (28. juni 2022). "Ghislaine Maxwell sentenced to 20 years in prison for sex trafficking crimes". The Guardian. Arkiveret fra originalen 10. januar 2024. Hentet 28. juni 2022.
  16. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Denne Wikipedia-artikel indeholder CC-BY-3.0-licenseret tekst fra artiklen: Mark Albert Herron (16. november 2025): "Jeffrey Epstein". Store Norske Leksikon. Hentet 22. november 2025 fra https://snl.no/Jeffrey_Epstein.
  17. ↑ "British and Norwegian Royal Families Under Pressure Over Epstein Files". The New York Times. Hentet 2. februar 2026.
  18. ↑ Wolff, Michael (2018). Fire and Fury: Inside the Trump White House. New York: Henry Holt and Company. s. 53. ISBN 978-1-250-15806-2.
  19. ↑ "A New York restaurant owner set fire to a table where Jeffrey Epstein and Harvey Weinstein used to sit". 19. juli 2020. Arkiveret fra originalen 17. november 2025. Hentet 6. september 2025.
  20. 1 2 "In third batch of Epstein documents, a call from Harvey Weinstein, more famous men and disquieting details". CTV News. CNN. 5. januar 2024. Arkiveret fra originalen 2. november 2025. Hentet 6. september 2025.
  21. ↑ Enrich, David; Eder, Steve; Silver-Greenberg, Jessica; Goldstein, Matthew (16. december 2025). "Scams, Schemes, Ruthless Cons: The Untold Story of How Jeffrey Epstein Got Rich". The New York Times (engelsk). Hentet 18. december 2025.
  22. ↑ Grierson, Jamie (8. januar 2024). "Epstein had 'sex tapes' of Prince Andrew and Bill Clinton, witness claimed". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Arkiveret fra originalen 8. januar 2024. Hentet 29. juli 2025.
  23. ↑ Ward, Vicky (13. august 2019). "CNN Exclusive: The rise of the Jeffrey Epstein mystique | CNN Politics". CNN (engelsk). Arkiveret fra originalen 4. november 2025. Hentet 27. september 2025.
  24. ↑ Price, Rob. "Mark Zuckerberg once met Jeffrey Epstein at a dinner hosted by LinkedIn cofounder Reid Hoffman that Elon Musk also attended". Business Insider. Arkiveret fra originalen 24. januar 2024. Hentet 24. januar 2024.
  25. ↑ Anderson, Zac. "Democrats release Epstein records mentioning Musk, Bannon, Thiel, Prince Andrew". USA Today (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 26. september 2025. Hentet 27. september 2025.
  26. ↑ Fisher, Marc (21. marts 2017). "Trump's Labor nominee Acosta cut deal with billionaire in underage sex abuse case". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 31. juli 2018. Hentet 12. august 2018 – via Chicago Tribune.
  27. ↑ Lewis, Paul (4. januar 2015). "Jeffrey Epstein: The rise and fall of teacher turned tycoon". The Guardian (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 26. november 2016. Hentet 7. november 2016.
  28. ↑ Szpaller, Keila (2. februar 2026). "Famed Montana paleontologist Jack Horner named in Epstein files". Daily Montanan.
  29. ↑ Harris, Paul (12. marts 2011). "Prince Andrew's link to sex offender Jeffrey Epstein taints royalty in US". The Guardian. Arkiveret fra originalen 8. november 2016.
  30. ↑ Gilbert, Ben. "Jeff Bezos, Elon Musk, Sergey Brin, and Marissa Mayer reportedly attended an elite private dinner with Jeffrey Epstein just 2 years after he served a prison sentence for soliciting sex from a 14-year-old girl". Business Insider. Arkiveret fra originalen 28. januar 2024. Hentet 28. januar 2024.
  31. ↑ "Virgin Islands issued subpoena to Google co-founder Larry Page in lawsuit against JPMorgan Chase over Jeffrey Epstein". 4. maj 2023. Arkiveret fra originalen 17. maj 2023. Hentet 27. august 2025.
  32. ↑ "Jeffrey Epstein's Ex Says He Boasted About Being a Mossad Agent". 24. juni 2024. Arkiveret fra originalen 26. august 2025. Hentet 27. august 2025.
  33. ↑ Culture, Ryan Smith Senior Pop; Reporter, Entertainment (4. januar 2024). "These celebrities were named in Jeffrey Epstein list". Newsweek. Arkiveret fra originalen 12. januar 2024. Hentet 9. januar 2024.
  34. ↑ "The High Society That Surrounded Jeffrey Epstein". Intelligencer. 22. juli 2019. Arkiveret fra originalen 7. januar 2024. Hentet 24. januar 2024.
  35. ↑ Loh, Matthew. "Jeffrey Epstein's web: Search through more than 1,700 associates that the well-connected pedophile listed in 2 little black books". Business Insider. Arkiveret fra originalen 28. januar 2024. Hentet 28. januar 2024.
  36. ↑ Fisher, Marc (9. juli 2019). "Jeffrey Epstein, accused of sexually abusing teenage girls, surrounded himself with influential network of defenders". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 10. august 2019. Hentet 16. august 2019.
  37. ↑ "U.S. Justice Department releases largest batch yet of Epstein documents, says it totals 3 million pages". CTV News. The Associated Press. Arkiveret fra originalen 31. januar 2026. Hentet 31. januar 2026.
  38. ↑ Sevinc, Necva. "Former Israeli prime minister stayed several times at Epstein's New York apartment". AA. Arkiveret fra originalen 2. februar 2026. Hentet 31. januar 2026.
  39. ↑ Chisholm, Johanna (1. februar 2026). "Epstein sent $75,000 to accounts linked to Mandelson, files suggest". BBC. Arkiveret fra originalen 1. februar 2026. Hentet 1. februar 2026.
  40. ↑ Farrell, Greg (9. juli 2019). "If You Flew Epstein's 'Lolita Express' Private Jet—the Feds Want to Talk to You". Bloomberg News. Arkiveret fra originalen 10. juli 2019. Hentet 10. juli 2019.
  41. ↑ Sommer, Allison Kaplan (7. juli 2019). "Netanyahu Trades Barbs With Barak Over Epstein Sex Trafficking Scandal". Haaretz. Arkiveret fra originalen 10. juli 2019. Hentet 10. juli 2019.
  42. ↑ Rashbaum, William K.; Weiser, Benjamin; Gold, Michael (10. august 2019). "Jeffrey Epstein Dead in Suicide at Jail, Spurring Inquiries". The New York Times. Hentet 10. august 2019.
  43. ↑ Winter, Tom; Dienst, Jonathan; McCausland, Phil (10. august 2019). "Jeffrey Epstein, accused sex trafficker, is dead by apparent suicide, found in his Manhattan jail cell". NBC News. Hentet 10. august 2019.
  44. ↑ Mikkelsen, Michala Rask (20. november 2025). "Trump godkender offentliggørelsen af flere Epstein-dokumenter". DR.
  45. ↑ Jæger, Mikkel Riis (19. november 2025). "Det hele afgøres mandag – Epstein-sagen 'eksploderede' i Trumps ansigt". B.T.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Jeffrey_Epstein&oldid=12343558"