Brandenburger Tor er den tyske hovedstad Berlins – og efter genforeningen i 1990 hele Tysklands – vigtigste vartegn. Den er den eneste bevarede af de 18 byporte, der omgav det gamle Berlin (Stadtmitte).

Brandenburger Tor ligger på den lange øst-vest-akse i Berlin for enden af pragtgaden Unter den Linden og med Pariser Platz som umiddelbar nabo og Tiergarten på den anden side.

Image
Billedhuggeren Johann Gottfried Schadows kendteste værk er Quadrigaen ('Hestefirspandet'), der kroner Brandenburger Tor. Monumentet blev støbt i bronze i 1793. Foto fra 2012.
Af /Brandenburger Tor_Berlin.
Licens: CC BY SA 4.0

Brandenburger Tors bygningshistorie

Image

Karl Friedrich Schinkels skitse med udkast til Quadrigaens gudinde Victorias attributter i form af de preussiske sejrstegn ørnen og jernkorset. Skitsen er dateret til 1814.

Af /Proveniens ukendt.

Brandenburger Tor blev opført i årene 1788-1791 i nyklassicistisk stil efter tegninger af arkitekten Carl Gotthard Langhans. Portanlægget er udført i sandsten og inspireret af PropylæerneAkropolis i Athen. Bygningen har fem portåbninger, markeret i hver side af seks 15 meter høje doriske søjler.

Porten er kronet af et bronzemonument, der oprindelig fremstillede den vingede fredsgudinde Eirene med et hestefirspand (Quadriga), udført af billedhuggeren Johann Gottfried Schadow. Skulpturen blev støbt i bronze i 1793.

Efter den preussiske sejr over Napoleon Bonaparte i 1814 blev den oprindelige fredsgudinde til den preussiske sejrsgudinde Victoria gennem arkitekten Karl Friedrich Schinkels tilføjelser af den preussiske ørn og jernkorset som gudindens attributter. Den nuværende Quadriga er en kopi efter gipsafstøbninger af den tabte original.

Efter bymurens nedrivning blev portanlægget udvidet med to flankerende porthuse, der blev tilføjet i 1868 af Schinkels elev Johann Heinrich Strack (1805-1880).

Brandenburger Tors historie som tysk symbol

Som intet andet monument symboliserer Brandenburger Tor højdepunkter og mørke øjeblikke i den preussisk-tyske historie -hvad enten det drejede sig om sejre eller nederlag, deling eller genforening. Den kronende sejrsgudinde og Quadrigaen øverst på porten vendte som forsvarer af byen sit ansigt ud mod vest mod Tiergarten.

Få år efter Brandenburger Tors opførelse i 1806 blev Berlin indtaget, da Napoleon Bonaparte og hans hær efter sejren over Preussen ved Jena marcherede gennem Brandenburger Tor og holdt Berlin besat i to år samt bortførte Quadrigaen som krigsbytte til Paris.

Bygningen stod derfor ukronet gennem en årrække, indtil feltmarskal Friedrich Wilhelm von Bülow i 1814 hjemførte Quadrigaen til Berlin i triumf og de sejrende preussiske tropper marcherede tilbage gennem Brandenburger Tor. Byporten blev nu et monument over Frihedskrigene 1813-1815 og fredsgudinden blev til sejrsgudinden.

Senere, i 1871, bevidnede sejrsgudinden festlighederne ved samlingen af Tysklands stater i Det Tyske Rige.

Image

Napoleon drager i triumf gennem Brandenburger Tor den 27. oktober 1806 efter Slaget ved Auerstedt og Jena. Maleri fra 1807 af den franske maler Charles Meynier (1763-1832).

/Musée de Versailles.

Brandenburger Tor i 1900-tallet

Under Novemberrevolutionen 1918 blev Brandenburger Tor og Karl Friedrich Schinkels vagtbygning Neue Wache besat af oprørerne fra arbejder- og soldaterrådene. Den røde fane blev hejst på Brandenburger Tor, og der fandt kampe sted ved portbygningen. Her foregik senere nogle af Weimarrepublikkens store demonstrationer.

Den 30. januar 1933, i forbindelse med Adolf Hitlers magtovertagelse, gennemførte SA og andre nationalsocialister et fakkeltog fra Brandenburger Tor til Wilhelmsplatz for at hylde Hitler og for at demonstrere, at de havde overtaget byen.

I de sidste dage af 2. Verdenskrig, i 1945, under Slaget om Berlin fra den 16. april til den 2. maj, hejste de sejrrige sovjetiske tropper den røde fane øverst på Brandenburger Tor for at markere deres sejr over Tyskland.

Image
De sejrrige sovjetiske tropper anbringer den røde fane på Quadrigaen øverst på Brandenburger Tor i 1945.

Brandenburger Tor som symbol på Berlins deling

Image
Brandenburger Tor og Pariser Platz efter slutningen af 2. Verdenskrig, juni 1945.

Brandenburger Tor blev kun lettere beskadiget under 2. Verdenskrig og blev efterfølgende det mest fremtrædende symbol på byens deling under den kolde krig i Øst- og Vestberlin.

Ved Juniopstanden i DDR i 1953 flygtede mange af oprørerne igennem porten over sektorgrænsen til Vestberlin.

Image

Den amerikanske præsident Ronald Reagan taler foran Brandenburger Tor den 12. juni 1987: “Mr. Gorbatjov, open this gate! Mr. Gorbatjov, tear down this wall!

Af /The National Archives and Records Administration (NARA).

Porten og muren i årene fra 1961 til 1989

Image

Murens placering ved Brandenburger Tor. Luftfoto, sommer/efterår 1961.

Af /Bundesarchiv, Berlin.
Licens: CC BY SA 3.0
Image

Brandenburger Tor set fra Vestberlin ved zonegrænsen i 1963.

Af /Bundesarchiv Berlin.
Licens: CC BY SA 3.0

Fra den 13. august 1961 forløb den nye Berlinmur, der fysisk skulle dele Berlin i to, langs sektorgrænsen vest for Brandenburger Tor og lukkede bygningen inde i Østberlin.

Den 12. juni 1987 holdt den amerikanske præsident Ronald Reagan en tale foran Brandenburger Tor i anledning af et besøg i Vestberlin. I talen forekom den ikoniske sætning: “Mr. Gorbatjov, open this gate! Mr. Gorbatjov, tear down this wall!” ('Hr. Gorbatjov, åben denne port! Hr. Gorbatjov, riv denne mur ned!')". En direkte opfordring til Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov om at åbne Brandenburger Tor og at rive Berlinmuren ned.

To år senere, i 1989, blev åbningen af Brandenburger Tor det centrale omdrejningspunkt, da muren her blev brudt ned og væltet og blev symbol for Berlinmurens fald den 9. november 1989.

Image
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig